Stillingsopslag: Paid Social Specialist

STILLINGEN ER BESAT – TAK FOR INTERESSEN.

 

Vil du være med på førsteholdet?

Vi udvider vores Paid Social afdeling med en ny kollega – og hvis du er ambitiøs og har ønsket om at være en af nordens skarpeste profiler inden for paid social, så er det med stor sandsynlighed dig vi søger.

Bureauet er på en spændende vækstrejse og har på kort tid opbygget en markedsposition, som mange typisk bruger år på at opnå.

Vores vision for 1260 er at opbygge et performance bureau, som er sammensat af landets dygtigste specialister inden for betalt annoncering.

Din rolle som Paid Social Specialist 

Du vil blive en af de første kollegaer i afdelingen og kan derfor være med til, at sætte dit præg på en lang række processer og arbejdsgange.

Du vil få direkte sparring med Michael Roscoe (Head of Social), som er en af landets dygtigste eksperter på området og som i mere end 10 år, har hjulpet en lang række af landets største virksomheder med annoncering på sociale medier.

Du kan forvente en dagligdag med arbejdsopgaver, som primært består af:

  • Ansvar for din egen kundeportefølje som opbygges over tid
  • Udarbejdelse af strategioplæg og dybdegående analyse af kundens profil og tilhørende behov
  • Eksekvering af strategi på tværs af valgte platforme og løbende optimering af tiltag
  • Kreative forslag til kampagnemateriale og annoncetekster tilpasset brugerens forståelsesniveau
  • Løbende kundekontakt og dialog omkring udvikling
  • Mulighed for at understøtte oplæringsforløb med kommende kollegaer

Du skal ansøge om jobbet hvis du bare kan nikke genkendende til den første linje i opslaget, men derudover vil det også være positivt hvis du:

  • Har mere end 2 års erfaring med Facebook Ads
  • Har erfaring som konsulent i et bureau
  • Har forståelse for copywriting og formår at omsætte den viden til indbydende annoncetekster
  • Har flair for det kreative aspekt af paid social
  • Er struktureret af natur
  • Har håndteret danske såvel som udenlandske konti, fra de helt små til de mere etablerede med +50.000 i månedligt annonce forbrug

Vi tilbyder den helt rigtige profil:

  • En kompetitiv lønpakke
  • Brandopbygning og understøttelse af din faglige profil
  • Relevante kurser og uddannelse
  • Frokostordning
  • Kontor med udsigt over vandet på Islands Brygge


Vi vil meget gerne se dit CV.
Men vi vil langt hellere mødes til en kop kaffe, frem for at læse en lang ansøgning.

Vedhæft derfor blot dit CV i en kortfattet mail hvor du fortæller lidt om dig selv og dit arbejde til adm. dir, Dennis Stammerjohan på ds@1260.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Stillingen forventes besat til opstart d. 1. februar 2021.

Da vi allerede nu oplever stor interesse for stillingen, er det vigtigt for os at forbeholde os retten til at fjerne jobopslaget så snart den rigtige profil er fundet.

Opslået d. 4. december 2020.