Stillingsopslag: Head of Paid Search

Har du alle intentioner om at blive en af nordens stærkeste profiler inden for PPC?

Eller..

Du er det måske allerede?

Så er det dig vi søger – og ikke mindst, dig vi ønsker at tilbyde en unik mulighed, som du ikke får stillet i udsigt andre steder.

1260 har på kort tid opbygget en markedsposition, som mange typisk bruger år på at opnå.

Bureauet tæller i dag 5 mand i organisationen (og når dette opslag går i luften, er det tal muligvis allerede højere) og blandt disse sidder bl.a. en af landets førende eksperter på området Anton Hoelstad som strategisk partner, der vil blive din sparringspartner i stillingen som Head of Paid Search.

Du vil få ansvaret for at opbygge afdelingen i en vækstfase med alle de spændende udfordringer der følger med.

Du skal ansøge om jobbet hvis du bare kan nikke genkendende til den første linje i opslaget, men derudover vil det også være positivt hvis du:

  • Har mere end 4 års erfaring med Google Ads
  • Har erfaring som konsulent i et bureau
  • Måske har haft et lederansvar tidligere
  • Har håndteret både danske og udenlandske konti, fra de helt små til de mere etablerede med +100.000 i månedligt spend

Vi tilbyder den helt rigtige profil:

  • En kompetitiv lønpakke
  • Brandopbygning og understøttelse af din profil som ekspert
  • Frokostordning fra Cofoco
  • Uddannelse og kurser til at understøtte din lederrolle
  • Kontor med udsigt over vandet på Islands Brygge
  • Mulighed for at tiltræde vores partnerprogram

Vi vil meget gerne se dit CV.

Men vi vil langt hellere mødes til en kop kaffe, frem for at læse en lang ansøgning.

Vedhæft derfor blot dit CV i en kortfattet mail hvor du fortæller lidt om dig selv og dit arbejde til adm. dir, Dennis Stammerjohan på ds@1260.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Da vi allerede nu oplever stor interesse for stillingen, er det vigtigt for os at forbeholde os retten til at fjerne jobopslaget så snart den rigtige profil er fundet.

Opslået d. 7. oktober 2020.