Skabelon til Facebook Cover billede (Retina optimeret)

af | maj 25, 2020

Skabelon til Facebook Cover billede (Retina optimeret)


Læsetid: 3 minutter

Kender du dét, at dit Facebook Cover billede bare ikke ser lige så skarpt ud på mobil, som det gør på computerskærmen?

Bare rolig, du er ikke den eneste, der har det sådan…

Du kan kun have ét Facebook Cover billede, men det er forskellige dimensioner af dét billede der vises på de forskellige devices.

Lær hvordan det hele fungerer herunder, og brug vores skabelon til at lave dit Facebook Cover i en professionel størrelse og layout.

Find den optimale størrelse på dit Facebook Cover billede her - 1260

Nedenfor kan du se og downloade vores skabelon.

Den er lavet til dig der mangler hjælp til de rigtige dimensioner, og kan hentes helt gratis.

Vi anbefaler at downloade skabelonen, og åbne den som den er, i Photoshop, eller lignende programmer. Herefter kan du skrue op og ned for gennemsigtigheden (Opacity), så du kan se om dine elementer holder sig inden for de rigtige linjer. Til sidst, når alt passer, og du er tilfreds, så usynliggør vores skabelon, og eksporter dit nye Facebook Cover billede. Det er nu klar til at blive uploadet til din Facebook side.

DOWNLOAD FACEBOOK COVER SKABELON HER

Først skal du forstå skabelonen – Filens størrelse skal være 1640 x 680 pixels. Dette er optimeret til Retina skærme, som flertallet efterhånden besidder. Hvis du ikke ønsker HD-opløsning, så skal du bare halvere tallene.

Det hvide felt i midten, med vores 1260 logo, er dét vi kalder Safe Zone. I dette felt, vises alt – både på mobil og desktop.

Du bør derfor holde CTA’er (Call-To-Action), logo, og andre vigtige elementer inde for dette område.

Derudover anbefaler vi at du ikke har noget der krydser denne stiplede zone. Men det er kun for professionalisme og æstetiske årsager.

Når du ser dit Facebook Cover billede på mobil, så vises det hvide felt og samme bredde af de to lilla bjælker i toppen og bunden.

Når du ser det på desktop, så er det kun det hvide felt og de to grønne bjælker i højre og venstre side, der vises.

Giver det mening i vores ører, at det er sådan Facebook har valgt at det skal fungere? nej…

Men det er Facebooks verden, og vi lever bare i den! Det handler altid om at holde sig på tæerne med platformen, så du altid er godt med. Det er selvfølgelig vores primære gøremål hos 1260.

Gav det mening?

… Forhåbentlig er du allerede nu godt kørende, men hvis alt dette ligner en by i Rusland, så står vi hos 1260 altid klar til at hjælpe dig!


Kontakt 1260